Hvad ved vi om Rüsz/Rysz, Helenius, Madsen, Christensen og mange andre?
Match 601 til 650 fra 2,851
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 601 | Den 7. maj 1763 blev der afholdt skifte efter Niels Christensen, der antagelig har fået navnet Rytter, fordi han har aftjent værnepligt ved Rytteriet. I skiftet efter ham nævnes han med tilnavnet Sadelmager, hvilket antagelig har været hans bestilling, samtidig med at han var fæster af en mindre ejendom. Ved sin død efterlod han sig enken samt børnene Dorthe 7 ½ år, Anne 5 ¼ år, Christen 3 år og Niels 30 dage gammel. Som lavværge antog enken sin fader, medens Niels Ovesen af Vadum blev udpeget som formynder for børnene, og da han ikke var nært beslægtet med dem, blev der desuden udpeget en tilsynsværge, nemlig farbroder Christen Christensen. Af værdier i boet kan nævnes et egetræsskrin med lås og nøgle, en gammel fyrretræs-vugge, en jernkakkelovn, en kobbergruekedel, et bistade, en beslagen vogn og en besætning bestående af to heste, tre køer, en ungstud, fire åringsstude, to svin, to gæs og en gase. Det var imidlertid en del gæld i boet. Christen Christensen i Ø. Halne fordrede 20 rdr., Bagge Nielsen, enkens broder, på Knepholt havde 10 rdr. til gode, Bent Nielsen, der tjente på Birkomgaard, fordrede 20 rdr., som var restbeløbet af de 26 rdr., som han havde lånt afdøde i sommeren 1761, Søren Nielsen, der var ladefoged på Rødslet, gjorde krav på 5 rdr., og desuden skyldte afdøde 5 skpr. byg i korntiende. Afdødes broder Christen krævede 6 dukater eller 12 rdr., som han havde givet sin afdøde broder i forvaring den foregående sommer, da han selv som rytter i Kongelig tjeneste var blevet kommanderet til Holsten. Herudover oplyste enken, at hun til livsfornødenheder for sig og børnene havde indkøbt 1 ½ tdr. rug til 5 rdr. og 2 skpr. malt til 3 mk., hvilket beløb ikke var betalt. Til slut fremlagdes en regning på afdødes begravelse lydende på en ligkiste, 2 rdr. 2 mk., til provsten for en lig-prædiken, 2 rdr., til degnen for sang og tjeneste, 4 mk., for graven at kaste, 1 mk. 8 skill., for mad og drikke til følget og til de som bar liget, 3 rdr. 5 mk. Selve gårdens bygninger bestod af 12 bindinger i ret god stand, men alligevel krævede herskabet et mindre beløb til diverse udbedringer, således at passiverne i alt androg 137 rdr., medens boets aktiver blot var på 71 rdr. Boet blev derfor erklæret insolvent, således at der intet kunne blive til deling arvingerne imellem. | Rytter, Niels Christensen (I1223)
|
| 602 | Den 8. maj Class Stender, en gammel mand fra Wangels | Stender, Clas (I325)
|
| 603 | Den 9 marti blef Peder Nielsen begravet gl. 76 Aar | Nielsen, Peder (I2279)
|
| 604 | Den 9 marts blev Peder Pallesens Hustru begr. Aar 39,5 Samme dag hendes dødfødte søn begravet | Nielsdatter, Kirsten (I2296)
|
| 605 | Den 9. juli er Margrete Horns, Claes og Elsche Horns i Wangels, lille datter døbt. Dåbsvidner var Gretje Hassen, Trinke Albrechts og Sivert Gradert. | Horn, Margaretha Catharina (I313)
|
| 606 | Den 9. oktober 1761 lader Hanss Gammerats bondefoged i Grammdorf og Elsch Margareta Benennen deres lille datter døbe. Faddere var 1)Elsch Margareta Schleis hustru til Johann Schleis, indsidder i Grammdorf. 2)Lucia Margareta Milcks yngste datter af af Class Milcks bonde i Grammdorf 3) Class Fredrich Poller husmand i Grammdorf stedsøn til Hans Detlev Graderts i Grammdorf. | Kammrad, Elsabe Margaretha (I324)
|
| 607 | Den 9. Septbr: Maren Mouridsdatter publice absolveriet i Rostrup Kircke og udlagde en karl ved Nafn Knud Christensøn tiendis ved Ofvebroe | Mouridsdatter, Maren (I1577)
|
| 608 | Den 9. September Hans Søndergaard et pige Barn til Daaben Anne frembaaren af sin Moders Søster i Arden. | Hansdatter, Anne (I879)
|
| 609 | Den anden fiskerkutter "Englishman", fik som dansk navnet "Fremad". Reinholt Rüsz ejede den i flere år, men da han overtog Hadsund bedding, blev den solgt til Minus Nymand, der ellers var udlært bager, men som efter udstået læretid stak til søs, kom hjem, tog eksamen og købte skib, først som nævnt "Fremad" (der forliste), senere "Håbet". Nu nyder han sit otium her i Hadsund. Wolle Høgh's søn rejste til Norge og købte omkring århundredskiftet en topsejlsskonnert, der hed "Merkantil". Dette skib og en tomastet bramsejlsskonnert er, så vidt vides, de eneste råsejlere, der har været hjemmehørende på fjorden. Der var også en del store jagter hjemmehørende i fjordbyerne. De lastede omkring 40 tons og sejlede i paketfart, mest på København og det var en fart, der gav gode penge. Mange af skipperne var da også temmelig høje i hatten. Der fortælles, at en af dem kun brugte et sæt tøj nogle få gange hvorefter han bad en af folkene om "at smide de klude overbord" I Mariager, hvor også de fleste af cementfabrikkernes skibe var hjemskrevet, har der ikke været så få privatejede fartøjer, blandt disse kan nævnes Wilhelm og Ferdinand Rüsz, der sammen købte en svensk galease, der hed "Delfin", den sejler for øvrigt endnu skønt den vel nærmer sig de hundrede år. Nogen tid efter at de havde købt den, savede de den midt over og øgede den et stykke midt i, hvorved lasteevnen forøgedes fra 70 til 105 tons. Denne ombygning udførte de til dels selv på broderen Reinholt Rüsz's bedding i Hadsund, men nogle få år efter skiltes de, da det ene skib kun dårligt kunne føde to familier. Wilhelm grundlagde nærmest et skipper dynasti, idet både hans sønner, en svigersøn, en sønnesøn og en søstersøn alle blev skippere. De to gamle Rüsz'er var et par kraftkarle, således fortæller brovagten på Hadsund broen, at når jollen (der i søen havde sin plads på storlugen) skulle sættes i vandet, blev der ikke rigget taljer til de tog blot fat i hver sin ende af den og smed den over bord. Deres lune kom bl.a. til udtryk ved, at de under passage af broen satte hunden, der hed "Kokkemand", til rors, udstyret med Wilhelms briller og Ferdinands pibe ! Peter Holm var i mange år havnefoged i Mariager, men havde som yngre haft en jagt, en såkaldt toldkrydser, der hed "Agnes". Den var en fin sejler, som alle krydsjagter af denne type. De var jo først og fremmest bygget til hurtig sejlads med fine undervandslinier og en overvægt af sejl i forhold til andre skibe. Holm erhvervede senere en såkaldt evert, en skibstype, der i nogen grad mindede om en kuf, idet den af hensyn til afdrift var udstyret med sidesværd. Cementfabrikkerne, altså Cimbria, Kongsdal og Dania, ejede flere skibe. Som de første huskes "Sigrid", en forhenværende hvidmalet grønlandsskonnert. Den gik udelukkende i fart på Norge med cement. Skipperen hed Jens Andersen. Han fik senere en damper, "Vejle", at føre. Deres mindste skib var jagten "Svend", en gammel toldkrydser. Den førtes i mange år af en af fjordens mærkeligste skikkelser, kaldet "Stille Jensen". Han var en noget sky natur og sejlede helst alene, men kom man ham helt ind på livet, var han en hyggelig og omgængelig mand, der med lune kunne fortælle om sine ensomme sejladser over Kattegat, hvilket ofte betød en rorstørn på l5-20 timer i et stræk. Hans udproviantering til en sådan rejse bestod i reglen af cigarer, tobak og chokolade, da det ikke var muligt at komme til at lave varm mad. Han var en dygtig sømand, og da "Svend" var en ligeså fremragende sejler, var det ikke få bedrifter, de to udførte sammen. Han fortalte engang, at han en nat i hård kuling mistede roret midt i Kattegat, men formåede alligevel at manøvrere "Svend" ind i Anholt havn, bare ved hjælp af sejlene. Han sluttede sin beretning med at sige: - Da "mig" kom ind i havnen, kom en fisker hen og gav mig tre store rødspætter, af mit rederi fik "mig" et guldur, men "mig" var nu mest glad for rødspætterne, for dem trængte "mig" mest til -! Ordet jeg brugte Jensen aldrig, i det hele taget var hans sprog noget barnligt og kort, ofte udtalte han kun en del af et ord. Når han udprovianterede bad han om "bak" og "lader". Han fik senere sit eget skib, en lille galease, som han selv lod bygge. Den hed "Fremad" og om bord i den fandt man ham en morgen død. Hans død foregik lige så stille og ubemærket som hele hans færd gennem livet. Kaptajn Meier, om hvem der endnu går sære frasagn, var Stille Jensens diametrale modsætning. Hans færden på hav og land foregik absolut ikke i stilhed og ubemærkethed. Han var rent ud sagt en gudsforgående krop, en gruelig børste. Hans første skib som skipper var, så vidt vides, cementfabrikkernes jagt "Napoleon". Med denne jagt kom han engang ind til Helsingør, efter en døds sejlads over Kattegat. Skibsdrengen stod surret fast til masten, frosset ihjel, men det anfægtede ikke Meiers samvittighed. Det første han sagde, da de kom i læ af molen var: - Goddag Napoleon, jeg troede denundemanemig at du var bleven væk -! Han havde ikke set dækket af skuden de sidste mange timer. Til Ferdinand Rüsz, der en overgang var med ham som skibsdreng, sagde han: - Kan din bette gris gå op til skibshandleren og få den her fyldt op -. Det var en brændevinsdunk, der lastede otte potter! | Rysz, Karl Reinholt (I36)
|
| 610 | Den anden fiskerkutter "Englishman", fik som dansk navnet "Fremad". Reinholt Rüsz ejede den i flere år, men da han overtog Hadsund bedding, blev den solgt til Minus Nymand, der ellers var udlært bager, men som efter udstået læretid stak til søs, kom hjem, tog eksamen og købte skib, først som nævnt "Fremad" (der forliste), senere "Håbet". Nu nyder han sit otium her i Hadsund. Wolle Høgh's søn rejste til Norge og købte omkring århundredskiftet en topsejlsskonnert, der hed "Merkantil". Dette skib og en tomastet bramsejlsskonnert er, så vidt vides, de eneste råsejlere, der har været hjemmehørende på fjorden. Der var også en del store jagter hjemmehørende i fjordbyerne. De lastede omkring 40 tons og sejlede i paketfart, mest på København og det var en fart, der gav gode penge. Mange af skipperne var da også temmelig høje i hatten. Der fortælles, at en af dem kun brugte et sæt tøj nogle få gange hvorefter han bad en af folkene om "at smide de klude overbord" I Mariager, hvor også de fleste af cementfabrikkernes skibe var hjemskrevet, har der ikke været så få privatejede fartøjer, blandt disse kan nævnes Wilhelm og Ferdinand Rüsz, der sammen købte en svensk galease, der hed "Delfin", den sejler for øvrigt endnu skønt den vel nærmer sig de hundrede år. Nogen tid efter at de havde købt den, savede de den midt over og øgede den et stykke midt i, hvorved lasteevnen forøgedes fra 70 til 105 tons. Denne ombygning udførte de til dels selv på broderen Reinholt Rüsz's bedding i Hadsund, men nogle få år efter skiltes de, da det ene skib kun dårligt kunne føde to familier. Wilhelm grundlagde nærmest et skipper dynasti, idet både hans sønner, en svigersøn, en sønnesøn og en søstersøn alle blev skippere. De to gamle Rüsz'er var et par kraftkarle, således fortæller brovagten på Hadsund broen, at når jollen (der i søen havde sin plads på storlugen) skulle sættes i vandet, blev der ikke rigget taljer til de tog blot fat i hver sin ende af den og smed den over bord. Deres lune kom bl.a. til udtryk ved, at de under passage af broen satte hunden, der hed "Kokkemand", til rors, udstyret med Wilhelms briller og Ferdinands pibe ! Peter Holm var i mange år havnefoged i Mariager, men havde som yngre haft en jagt, en såkaldt toldkrydser, der hed "Agnes". Den var en fin sejler, som alle krydsjagter af denne type. De var jo først og fremmest bygget til hurtig sejlads med fine undervandslinier og en overvægt af sejl i forhold til andre skibe. Holm erhvervede senere en såkaldt evert, en skibstype, der i nogen grad mindede om en kuf, idet den af hensyn til afdrift var udstyret med sidesværd. Cementfabrikkerne, altså Cimbria, Kongsdal og Dania, ejede flere skibe. Som de første huskes "Sigrid", en forhenværende hvidmalet grønlandsskonnert. Den gik udelukkende i fart på Norge med cement. Skipperen hed Jens Andersen. Han fik senere en damper, "Vejle", at føre. Deres mindste skib var jagten "Svend", en gammel toldkrydser. Den førtes i mange år af en af fjordens mærkeligste skikkelser, kaldet "Stille Jensen". Han var en noget sky natur og sejlede helst alene, men kom man ham helt ind på livet, var han en hyggelig og omgængelig mand, der med lune kunne fortælle om sine ensomme sejladser over Kattegat, hvilket ofte betød en rorstørn på l5-20 timer i et stræk. Hans udproviantering til en sådan rejse bestod i reglen af cigarer, tobak og chokolade, da det ikke var muligt at komme til at lave varm mad. Han var en dygtig sømand, og da "Svend" var en ligeså fremragende sejler, var det ikke få bedrifter, de to udførte sammen. Han fortalte engang, at han en nat i hård kuling mistede roret midt i Kattegat, men formåede alligevel at manøvrere "Svend" ind i Anholt havn, bare ved hjælp af sejlene. Han sluttede sin beretning med at sige: - Da "mig" kom ind i havnen, kom en fisker hen og gav mig tre store rødspætter, af mit rederi fik "mig" et guldur, men "mig" var nu mest glad for rødspætterne, for dem trængte "mig" mest til -! Ordet jeg brugte Jensen aldrig, i det hele taget var hans sprog noget barnligt og kort, ofte udtalte han kun en del af et ord. Når han udprovianterede bad han om "bak" og "lader". Han fik senere sit eget skib, en lille galease, som han selv lod bygge. Den hed "Fremad" og om bord i den fandt man ham en morgen død. Hans død foregik lige så stille og ubemærket som hele hans færd gennem livet. Kaptajn Meier, om hvem der endnu går sære frasagn, var Stille Jensens diametrale modsætning. Hans færden på hav og land foregik absolut ikke i stilhed og ubemærkethed. Han var rent ud sagt en gudsforgående krop, en gruelig børste. Hans første skib som skipper var, så vidt vides, cementfabrikkernes jagt "Napoleon". Med denne jagt kom han engang ind til Helsingør, efter en døds sejlads over Kattegat. Skibsdrengen stod surret fast til masten, frosset ihjel, men det anfægtede ikke Meiers samvittighed. Det første han sagde, da de kom i læ af molen var: - Goddag Napoleon, jeg troede denundemanemig at du var bleven væk -! Han havde ikke set dækket af skuden de sidste mange timer. Til Ferdinand Rüsz, der en overgang var med ham som skibsdreng, sagde han: - Kan din bette gris gå op til skibshandleren og få den her fyldt op -. Det var en brændevinsdunk, der lastede otte potter! | Rüsz, August Ferdinand (I38)
|
| 611 | Den blinde Ane Marie Laursdatter fra Vodskov. Udlagt barnefader, førhen tjendende Jeppe Jensen i Vodskov, nu bortrejst. | Laursen, Jens (I1097)
|
| 612 | Den første Lærer i Komdrup Skole blev Morten Christensen, kaldet Morten Skoleholder, han var født 1772 og han var ogsaa Kirkesanger. Han var gift 2 Gange, første Gang med Inger Andreasdatter, som døde den 9. Januar 1820 i Barselsseng uforløst, med sit trettende Barn, hun var da 38 Aar gl. Hans anden Kone, med hvem han blev gift den 1. December 1820, blev Ane Nielsdatter fra Komdrup. Morten Christensen var da 48 Aar, og Ane Nielsdatter var 34. I sit andet Ægteskab havde Morten Christensen 2 Børn, som begge døde, da de var ca. 7 Md. gamle. Morten Christensen ansattes i det nyoprettede Embede ved Komdrup Skole 1. Pinsedag 1804, af Cecilie Bødker til Refsnæs. Hun indrettede et hus til skolehus og bolig for Skolelæreren, hvilket han og hans Efterkommere i Embedet maa nyde, bruge og beholde uden Udgifters Svarelse til mig eller Efterkommere af Refsnæs Gaard og Gods, samt det til Skolen udlagte Jord, hvilket Skoleholderen ikke alene beholder fri for Afgift, men ogsaa af hvad faaes af faldende Konge- og Kirketiender. Morten Christensen havde, inden han kom til Komdrup som Skolelærer, i ti Aar været Lærer i Egense, hvor han underviste om vinteren og arbejdede for Bønderne om Sommeren. Han var søn af Fæsteren under Høstemark, Kristen Tiesen (1726-1783) og Inger Mortensdatter. Han Farfar var Thien Pedersen, og han har formodentlig ogsaa været Fæster under Høstermark, da han boede i Egense. Slægtens økonomiske Kaar har været smaa (kirsen) Kristen Thiesens Bo opgjordes baade efter hans første og anden Hustru, men der var intet til Skifte og Deling mellem Børnene. Ved Morten Christensens Skifte efter Hustruen Inger Andreasdatter, blev Aktiverne vurderet til 77 Rdl. 5 Mark og 4 Skilling og Passiverne, der, med Undtagelse af 20 Rdl. afsat til Enkemandens egen Begravelse, var lutter Laan, opgjor til 374 Rdl. 32 Skilling, altsaa et Underskud paa næsten 300 Rdl. Det har væet et fattigt Hjem, det første i Komdrup Skole, hvor der fødtes Morten Christensen 14 Børn. Moren Christensen døde i 1838. Han havde da været Lærer i Komdrup i omtrent 38 Aar. | Christensen, Morten (I835)
|
| 613 | Dend 23 juli Peder Nielsen og Else Pallesdatter nafnit Palle, blef baaren af ? Peders Hustru i Guddum, Faddere var Niels Nielsen, Terkild Nielsen og Lauritz ?, Anne Jensdatter og Maren Jensdatter | Pedersen, Palle (I653)
|
| 614 | Der beboede Lasgaard i Ajstrup sogn, er født omkring 1690, men ikke i Ajstrup sogn, hvor hans død i øvrigt forgæves er søgt. Han blev gift første gang 1722 i Ajstrup med Bodil Hansdatter, og efter hendes død giftede han sig med Ane Decideriusdatter, med hvem han i 1728 fik datteren Bodil og omkring 1735 sønnen Deciderius Madsen, der fra ca. 1760 boede i Ø. Hebbelstrup i Hallund sogn, hvor han døde 1802 som en meget velhavende mand. Ca. 1738 indgik Mads Christensen sit tredie ægteskab. Mads Christensens herkomst kendes ikke med sikkerhed, men det må anses for særdeles sandsynligt, at han var søn af den i matriklen 1688 nævnte fæster af Lasgaard, Christen Sørensen. | Christensen, Mads (I1186)
|
| 615 | Der boede i Nr. Halne, Biersted sogn, hvor han må antages at have været gårdfæster. Jep Nielsen nævnes den 3. oktober 1734 som fadder ved Jens Nielsen (antagelig en broder) og Anne Baggesdatters datter Karens dåb i Vadum. | Nielsen, Jep (I1222)
|
| 616 | Der også figurerer med navnet Søren Christensen, og som beboede Vestberg i Sulsted, er født ca. 1644, og han døde 1710 i Vestberg og blev begravet den 2. marts. Hans moder var antagelig den Maren Terkelsdatter i Vestberg, der døde her i 1704, 85 år gammel. Søren Jensen var gift med Anne Thomasdatter, der imidlertid i 1685 ved sønnen Thomas dåb kaldes for Maren Thomasdatter. Hun ses i øvrigt at være blevet begravet den 2. februar 1721, 66 år gammel. Af børn efter Søren Jensen kendes Christen, født 1681, Peder født 1683, Thomas født 1685, Michel født 1689, Jens født 1692, og Niels født 1696. | Jensen, Søren (I1235)
|
| 617 | Der var fæster af en ejendom i Nr. Halne, Biersted sogn, som hørte under Vang Gods. | Nielsen, Mads (I1220)
|
| 618 | Der var fæster af Krongaarden Striben i V. Hassing sogn. I 1584 mødte kronbonden Simon Mortensen af Striben sammen med andre ansete mænd op på Viborg Landsting for på Kær-Herreds vegne at hylde Kong Christian IV. I 1593 oplyses det, at Simon Mortensens årlige landgildeydelser til kronen var på 3 pund smør. I Himmerland-Kjær Herreders årbog har Kr. Værnfelt behandlet gården Stribens historie, og heri oplyser han, at han er af den formening, at Simon Mortensen må have været af slægten Kjærulf. | Mortensen, Simon (I1177)
|
| 619 | Die. Viridium blev Søren Erichsens barn af Stenderup begraven 2 aar mindre 4 uger | Sørensdatter, Kirsten (I1975)
|
| 620 | Dom 1. Advent: Blev Hans Hansen i Mou, og Johanne Mourits Datter trolovede og vi underskrevne var Deres forlovere. Peder Jensen og Christen Rasmussen | Familie: Hans Hansen / Johanne Mouritsdatter (F676)
|
| 621 | Dom 10. p. Trin. blev Jens Mortensens og Johanne Marie Willads Datters Barn af Mou døbt og kaldet Ane. Ane Mortensdatter i Scellet bar det. Faddere: Niels Mortensen, Mads Mortensen, Søren Mortensen og Maren Mortensdatter | Jensdatter, Ane (I2410)
|
| 622 | Dom 22. p. Trin: blev Søren Erichsens Barn af Stenderup, navnl. Hans Christian, begraven æt. 4 aar, 3 mdr. | Sørensen, Hans Christian (I1976)
|
| 623 | Dom 23 p. Trinit. Jens Mortensen og Johanne Villads D. af Mou. Ane Sørrens Datter af Stebech baar det. Faddere: Mads Mortensen, Niels Motrensen, Knud Pedersen, Inger Mortens D. | Jensdatter, Kiersten (I2411)
|
| 624 | Dom 4. Epiph: Morten Andersens barn af Stebech - Laurids 4 1/2 aar gl. | Mortensen, Laurids (I1103)
|
| 625 | Dom Oculi blev Morten Andersen af Stebech begr. gl. 72. | Andersen, Morten (I1101)
|
| 626 | Dom Reminiscere blive Jens Mortensen og Johanne Marie Willads Datter af Mou copulerede. | Familie: Jens Mortensen / Johanne Marie Villadsdatter (F678)
|
| 627 | Dom. 23. Trinit. Døbt Jens Jensen og Mette Andersd. barn af Mou, nafnl. Karen. Else Andersdatter bar det. Faddere. Anders ____, Niels Jørgensen, Morten Andersen, Lene ____ | Jensdatter, Karen (I2227)
|
| 628 | Dom. 3.p. Epiph: blev Jens Degns Hustrue Mette Anders D. af Mou jordet gl. 67 Aar | Andersdatter, Mette (I1588)
|
| 629 | Dom. Cantate blev Bertel Christensens Hustr. Else Jensdtr. Begravet af Sønderøxe, gl. 37 aar. | Jensdatter, Else (I2337)
|
| 630 | Dom. Jubilate: blev Søren Erichsens barn af Stenderup navnl. Hans Christian begraven 1 aar og 2 dage | Sørensen, Hans Christian (I1974)
|
| 631 | Dom. Remenisc. blev Jørgen Vestergaards Hustrue Else Anders Datter af Mou begravet 63 A 2 M 14 D. | Andersdatter, Else (I1586)
|
| 632 | Dom. Reminiscere bleve Niels Mortensen af Stebech og Ane Madsdatter af Mou trolovede og lover vi under-Skrevne Morten Andersen af Stebech og Willas Christensen Af Mou at holde Sognepræsten hldr Andreas Rejersen frie for ald den tiltale heraf kand flyde samt caverer at der aldeles intet imod som striden imod HK lov og forordninger. Mou den 3. marts 1743. | Familie: Niels Mortensen / Anna Madsdatter (F371)
|
| 633 | Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar | Vestergaard, Jørgen (I1587)
|
| 634 | Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar | Jørgensen, Søren (I1781)
|
| 635 | Dom. VIII Trinitatis. blev Anders Jørgensen begraffet i sit 25 Aar, 6 dage | Jørgensen, Anders (I2231)
|
| 636 | Dom: 7. p: Trinit blev døbt udi Broust Kirke Bertel Christensens og Anne Poulsdatter barn Nom Lauritz. Borre Jensens Hustrue Inger Pedersdatter af Sønderøxe bar det. Faddere: Borre Christen, Gravers Larsen, Peder Hvolbeck og Albret Christensens Hustrue, Maren Peders Datter, alle af Sønderøxe. | Bertelsen, Lauritz (I878)
|
| 637 | Domin. Septuages. Døbt Jens Jensen og Mette Andersd. barn af Mou nafnl. Laurids. Else Andersd. bar det. Faddere. Anders ___, Morten Andersen, ____ Nielsen, Ellen _____ | Jensen, Laurids (I2226)
|
| 638 | Dominica Oculi begraves salige Anders Nielsens degns enke Inger Larsdtr. 69 aar gl. | Lauridsdatter, Inger (I1380)
|
| 639 | Dorthe Andersdatter, Peder Pedersens Hustri i L. Spanheden. Aar 77 | Andersdatter, Dorthea (I1741)
|
| 640 | Dorthea Rüsz, født Sørensen, Egernvej 29. Gift med mælkehandler Hans Henrik Rüsz, dtr. af snedkermester Jens Sørensen og hustru Ane Christensen, 65 år. | Sørensen, Dorthea (I245)
|
| 641 | Dragon Andreas Olesen og Hustru Mette Poulsdatter | Andreasdatter, Oline (I1086)
|
| 642 | Dragon Andreas Olesen og Mette Poulsdatters Barn Annicken Faddere: Ploughs Hustru i Oust Mølle, Jomfru Møller, Major Boek, Baron Rosencrantz, Liutenant Christensen | Andreasdatter, Annicken (I1981)
|
| 643 | Dragsbækvej nr. 17 | Jørgensen, Knud Richard Rüsz (I280)
|
| 644 | Drengebarn af Arbejdsmand Alfred Helenius og Hustru Lydia Viktoria Agerskov Christiansen af Sdr. Kongerslev. f. 23/1-1943. 3 år. | Helenius, Ejner Agerskov (I691)
|
| 645 | Dronninglund, Kovshede, Hus Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Maren Gilmannsdatter, 61, Enke(mand), Husfæster lever af sin jordlod, Ane Christensdatter, 23, Ugift, Hendes datter, Johanne Jeppesdatter, 66, Enke(mand), Indsidderske ernærer sig af håndarbejde | Giliamsdatter, Maren (I713)
|
| 646 | Dronninglund, Kovshede, Hus Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Maren Gilmannsdatter, 61, Enke(mand), Husfæster lever af sin jordlod, Ane Christensdatter, 23, Ugift, Hendes datter, Johanne Jeppesdatter, 66, Enke(mand), Indsidderske ernærer sig af håndarbejde | Christensen, Ane (I2537)
|
| 647 | Dronninglund, Schiellet Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Guliam Olesen, 59, Gift, Mand, Huusmand med Jord og Skræder, Else Katrine Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, Lars Guiliamsen, 19, Ugift, deres Søn, Niels Olesen, 9, Ugift, Plejebarn, | Olufsen, Giliam (I714)
|
| 648 | Dronninglund, Schiellet Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Guliam Olesen, 59, Gift, Mand, Huusmand med Jord og Skræder, Else Katrine Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, Lars Guiliamsen, 19, Ugift, deres Søn, Niels Olesen, 9, Ugift, Plejebarn, | Larsdatter, Else Katrine (I715)
|
| 649 | Dronninglund, Schiellet Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Guliam Olesen, 59, Gift, Mand, Huusmand med Jord og Skræder, Else Katrine Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, Lars Guiliamsen, 19, Ugift, deres Søn, Niels Olesen, 9, Ugift, Plejebarn, | Gilliamsen, Lars (I2539)
|
| 650 | Dronninglund, Schiellet Navn, Alder, Status, Stilling i familien, Erhverv, Fødested: Hans Sindalsen, 40, Gift, Mand, Huusmand med Jord Ane Nielsdatter, 36, Gift, hans Kone Margrethe Hansdatter, 6, Ugift, deres Barn Sindal Hansen, 1, Ugift, deres Barn Maren Guileamsdatter, 21, Ugift, Tjenestepige | Giliamsdatter, Maren (I713)
|
Jeg oprettede denne hjemmeside for at dele min hobby med familien, og jeg håber, at andre også vil finde glæde ved den. Siden og indholdet er stadig under udvikling, så jeg opfordrer jer til at kontakte mig, hvis I har tilføjelser eller rettelser
