Notater: Our Family History

Notater

Match 601 til 650 fra 2,892

#	Notater	Knyttet til
601	Den 30. samme sted er Henning Lau (Glau!) og Lucie Beate Kühlen fra Wangels gift.	Familie: Henning Glau / Lucia Beate Kühl (F222)
602	Den 31 maj er Niels Pedersen og Hustrue Anne Clementzdatter en datter født. Hjemmedøbt samme dag og kaldet Anne Dorthea. Daaben publiceret d. 26. juni, baaren af Jens Larsens Hustrue fra Lillevorde, medfulgte Morten Pedersens Hustrue fra ___gaarden. Faddere var Jens Rasmussens? Hustrue og Jens Romdrup, alle fra Gudum.	Nielsdatter, Anne Dorthea (I2443)
603	Den 31 Maj er Niels Pedersen Skouboe og Anne Knudsdatter en Datter født og Hjemmedøbt dagen efter. Daaben publiceret den 23. juni, baaren af Hr. Muusmands Pige Dorethe, medfulgte Maren ___ fra ___. Faddere var Anders Romdrup, Jens Rytter og Hans Laursen alle af Gudum.	Nielsdatter, Anne (I2445)
604	Den 31 marts er Peder Pallesen og Hustru Birgithe Jensdatters 2 dage ___ udi ____ 1 Søn kaldt Peder og en Datter kaldt Anne Kirstine. Baaren af Niels Pallesens Hustru fra Gudum medfulgt Peder Winthers Hustru Else fra Segelflod og Jens Nørgaard Hustru Karen fra Schibsted, medfulgte Christen Nørgaards Hustru fra Schibsted, faddere vare - Jens Pallesen, Palle Pedersen, Poul Pedersen, Jens Huurup, Niels Larsen, Peder Christensen, alle fra Gudum	Pedersen, Peder (I649)
605	Den 31. december blev der foretaget registrering og vurdering af boet efter Mette Andersdatter. Dødsboets samlede værdier blev opgjort til 70 rigsdaler, 4 mark og 4 skilling. Omtrent tre uger senere fandt skifteforretningen sted på Willestrup Mølle. Her blev det gjort op, at boet havde en samlet gæld på 77 rigsdaler og 2 mark, blandt andet på grund af restancer. Da gælden oversteg værdierne, var der intet at arve for børnene. De anmodede derfor om at overdrage gården til herskabet, hvilket blev accepteret - mod at de til gengæld fik overdraget værdierne fra dødsboet. To af arvingerne, Laurs og Anders, underskrev aftalen. Den tredje arving, Niels Jensen, nægtede dog at skrive under, da han året før havde betalt præstekorntienden og mente, at herskabet burde dække denne udgift. Da udgiften imidlertid ikke var blevet anmeldt i forbindelse med skiftet, kunne den ikke tages i betragtning.	Andersdatter, Mette (I873)
606	Den 31. december er Clas Stender, en gammel mand fra Wangels død.	Stender, Clas (I533)
607	Den 31. oktober Class Stenner og Catharina Hass fra Wangels	Familie: Clas Stender / Catharina Hass (F117)
608	Den 4 juni blev Palle Pedersens Liden Søn Peder af Kielgaard begravet, 6 1/2 aar.	Pallesen, Peder (I936)
609	Den 4. december det Herrens år blev den gamle Henning Glau, en indsidder i Gramendorf begravet her i sin alders 79.tyvende år. Han har levet 11 år i enkemandsstand og 34 år i ægtestand, og har deri frembragt 5 børn, deraf er 3 døtre og 1 søn endnu levende.	Glau, Henning (I523)
610	Den 4. maj Detlev Ratzborg med Ann Malen Jappen, Güldenstein.	Familie: Detlev Ratzborg / Anna Magdalen Jappen (F115)
611	Den 4. oktober Jürgen Ludwig Buk med Id Luci Rieken, Güldenstein.	Familie: Jürgen Ludewig Bock / Ida Lucia Rick (F195)
612	Den 4. september er skolemester Speets frue fra Wangels begravet.	Kühl, Anna Dorothea (I518)
613	Den 5. marts blev Niels Clemmensens Enke begravet, 75 Aar	Knudsdatter, Anne (I2216)
614	Den 5. november er Hans Hass og Lucie Graderts fra Wangels gift. Selv samme har på grund af deres synd (2 førægteskabelige børn) bedt om overbærenhed/undskyldning overfor den offentlige menighed.	Familie: Hans Hass / Lucie Gradert (F214)
615	Den 6. okt. ægteviede Jens Jensen og Kirsten Lauridsdatter, begge af Rold Sogn	Familie: Jens Jensen / Kirsten Lauridsdatter (F823)
616	Den 7. maj 1763 blev der afholdt skifte efter Niels Christensen, der antagelig har fået navnet Rytter, fordi han har aftjent værnepligt ved Rytteriet. I skiftet efter ham nævnes han med tilnavnet Sadelmager, hvilket antagelig har været hans bestilling, samtidig med at han var fæster af en mindre ejendom. Ved sin død efterlod han sig enken samt børnene Dorthe 7 ½ år, Anne 5 ¼ år, Christen 3 år og Niels 30 dage gammel. Som lavværge antog enken sin fader, medens Niels Ovesen af Vadum blev udpeget som formynder for børnene, og da han ikke var nært beslægtet med dem, blev der desuden udpeget en tilsynsværge, nemlig farbroder Christen Christensen. Af værdier i boet kan nævnes et egetræsskrin med lås og nøgle, en gammel fyrretræs-vugge, en jernkakkelovn, en kobbergruekedel, et bistade, en beslagen vogn og en besætning bestående af to heste, tre køer, en ungstud, fire åringsstude, to svin, to gæs og en gase. Det var imidlertid en del gæld i boet. Christen Christensen i Ø. Halne fordrede 20 rdr., Bagge Nielsen, enkens broder, på Knepholt havde 10 rdr. til gode, Bent Nielsen, der tjente på Birkomgaard, fordrede 20 rdr., som var restbeløbet af de 26 rdr., som han havde lånt afdøde i sommeren 1761, Søren Nielsen, der var ladefoged på Rødslet, gjorde krav på 5 rdr., og desuden skyldte afdøde 5 skpr. byg i korntiende. Afdødes broder Christen krævede 6 dukater eller 12 rdr., som han havde givet sin afdøde broder i forvaring den foregående sommer, da han selv som rytter i Kongelig tjeneste var blevet kommanderet til Holsten. Herudover oplyste enken, at hun til livsfornødenheder for sig og børnene havde indkøbt 1 ½ tdr. rug til 5 rdr. og 2 skpr. malt til 3 mk., hvilket beløb ikke var betalt. Til slut fremlagdes en regning på afdødes begravelse lydende på en ligkiste, 2 rdr. 2 mk., til provsten for en lig-prædiken, 2 rdr., til degnen for sang og tjeneste, 4 mk., for graven at kaste, 1 mk. 8 skill., for mad og drikke til følget og til de som bar liget, 3 rdr. 5 mk. Selve gårdens bygninger bestod af 12 bindinger i ret god stand, men alligevel krævede herskabet et mindre beløb til diverse udbedringer, således at passiverne i alt androg 137 rdr., medens boets aktiver blot var på 71 rdr. Boet blev derfor erklæret insolvent, således at der intet kunne blive til deling arvingerne imellem.	Rytter, Niels Christensen (I1223)
617	Den 8. maj Class Stender, en gammel mand fra Wangels	Stender, Clas (I325)
618	Den 9 marti blef Peder Nielsen begravet gl. 76 Aar	Nielsen, Peder (I2279)
619	Den 9 marts blev Peder Pallesens Hustru begr. Aar 39,5 Samme dag hendes dødfødte søn begravet	Nielsdatter, Kirsten (I2296)
620	Den 9. juli er Margrete Horns, Claes og Elsche Horns i Wangels, lille datter døbt. Dåbsvidner var Gretje Hassen, Trinke Albrechts og Sivert Gradert.	Horn, Margaretha Catharina (I313)
621	Den 9. oktober 1761 lader Hanss Gammerats bondefoged i Grammdorf og Elsch Margareta Benennen deres lille datter døbe. Faddere var 1)Elsch Margareta Schleis hustru til Johann Schleis, indsidder i Grammdorf. 2)Lucia Margareta Milcks yngste datter af af Class Milcks bonde i Grammdorf 3) Class Fredrich Poller husmand i Grammdorf stedsøn til Hans Detlev Graderts i Grammdorf.	Kammrad, Elsabe Margaretha (I324)
622	Den 9. Septbr: Maren Mouridsdatter publice absolveriet i Rostrup Kircke og udlagde en karl ved Nafn Knud Christensøn tiendis ved Ofvebroe	Mouridsdatter, Maren (I1577)
623	Den 9. September Hans Søndergaard et pige Barn til Daaben Anne frembaaren af sin Moders Søster i Arden.	Hansdatter, Anne (I879)
624	Den anden fiskerkutter "Englishman", fik som dansk navnet "Fremad". Reinholt Rüsz ejede den i flere år, men da han overtog Hadsund bedding, blev den solgt til Minus Nymand, der ellers var udlært bager, men som efter udstået læretid stak til søs, kom hjem, tog eksamen og købte skib, først som nævnt "Fremad" (der forliste), senere "Håbet". Nu nyder han sit otium her i Hadsund. Wolle Høgh's søn rejste til Norge og købte omkring århundredskiftet en topsejlsskonnert, der hed "Merkantil". Dette skib og en tomastet bramsejlsskonnert er, så vidt vides, de eneste råsejlere, der har været hjemmehørende på fjorden. Der var også en del store jagter hjemmehørende i fjordbyerne. De lastede omkring 40 tons og sejlede i paketfart, mest på København og det var en fart, der gav gode penge. Mange af skipperne var da også temmelig høje i hatten. Der fortælles, at en af dem kun brugte et sæt tøj nogle få gange hvorefter han bad en af folkene om "at smide de klude overbord" I Mariager, hvor også de fleste af cementfabrikkernes skibe var hjemskrevet, har der ikke været så få privatejede fartøjer, blandt disse kan nævnes Wilhelm og Ferdinand Rüsz, der sammen købte en svensk galease, der hed "Delfin", den sejler for øvrigt endnu skønt den vel nærmer sig de hundrede år. Nogen tid efter at de havde købt den, savede de den midt over og øgede den et stykke midt i, hvorved lasteevnen forøgedes fra 70 til 105 tons. Denne ombygning udførte de til dels selv på broderen Reinholt Rüsz's bedding i Hadsund, men nogle få år efter skiltes de, da det ene skib kun dårligt kunne føde to familier. Wilhelm grundlagde nærmest et skipper dynasti, idet både hans sønner, en svigersøn, en sønnesøn og en søstersøn alle blev skippere. De to gamle Rüsz'er var et par kraftkarle, således fortæller brovagten på Hadsund broen, at når jollen (der i søen havde sin plads på storlugen) skulle sættes i vandet, blev der ikke rigget taljer til de tog blot fat i hver sin ende af den og smed den over bord. Deres lune kom bl.a. til udtryk ved, at de under passage af broen satte hunden, der hed "Kokkemand", til rors, udstyret med Wilhelms briller og Ferdinands pibe ! Peter Holm var i mange år havnefoged i Mariager, men havde som yngre haft en jagt, en såkaldt toldkrydser, der hed "Agnes". Den var en fin sejler, som alle krydsjagter af denne type. De var jo først og fremmest bygget til hurtig sejlads med fine undervandslinier og en overvægt af sejl i forhold til andre skibe. Holm erhvervede senere en såkaldt evert, en skibstype, der i nogen grad mindede om en kuf, idet den af hensyn til afdrift var udstyret med sidesværd. Cementfabrikkerne, altså Cimbria, Kongsdal og Dania, ejede flere skibe. Som de første huskes "Sigrid", en forhenværende hvidmalet grønlandsskonnert. Den gik udelukkende i fart på Norge med cement. Skipperen hed Jens Andersen. Han fik senere en damper, "Vejle", at føre. Deres mindste skib var jagten "Svend", en gammel toldkrydser. Den førtes i mange år af en af fjordens mærkeligste skikkelser, kaldet "Stille Jensen". Han var en noget sky natur og sejlede helst alene, men kom man ham helt ind på livet, var han en hyggelig og omgængelig mand, der med lune kunne fortælle om sine ensomme sejladser over Kattegat, hvilket ofte betød en rorstørn på l5-20 timer i et stræk. Hans udproviantering til en sådan rejse bestod i reglen af cigarer, tobak og chokolade, da det ikke var muligt at komme til at lave varm mad. Han var en dygtig sømand, og da "Svend" var en ligeså fremragende sejler, var det ikke få bedrifter, de to udførte sammen. Han fortalte engang, at han en nat i hård kuling mistede roret midt i Kattegat, men formåede alligevel at manøvrere "Svend" ind i Anholt havn, bare ved hjælp af sejlene. Han sluttede sin beretning med at sige: - Da "mig" kom ind i havnen, kom en fisker hen og gav mig tre store rødspætter, af mit rederi fik "mig" et guldur, men "mig" var nu mest glad for rødspætterne, for dem trængte "mig" mest til -! Ordet jeg brugte Jensen aldrig, i det hele taget var hans sprog noget barnligt og kort, ofte udtalte han kun en del af et ord. Når han udprovianterede bad han om "bak" og "lader". Han fik senere sit eget skib, en lille galease, som han selv lod bygge. Den hed "Fremad" og om bord i den fandt man ham en morgen død. Hans død foregik lige så stille og ubemærket som hele hans færd gennem livet. Kaptajn Meier, om hvem der endnu går sære frasagn, var Stille Jensens diametrale modsætning. Hans færden på hav og land foregik absolut ikke i stilhed og ubemærkethed. Han var rent ud sagt en gudsforgående krop, en gruelig børste. Hans første skib som skipper var, så vidt vides, cementfabrikkernes jagt "Napoleon". Med denne jagt kom han engang ind til Helsingør, efter en døds sejlads over Kattegat. Skibsdrengen stod surret fast til masten, frosset ihjel, men det anfægtede ikke Meiers samvittighed. Det første han sagde, da de kom i læ af molen var: - Goddag Napoleon, jeg troede denundemanemig at du var bleven væk -! Han havde ikke set dækket af skuden de sidste mange timer. Til Ferdinand Rüsz, der en overgang var med ham som skibsdreng, sagde han: - Kan din bette gris gå op til skibshandleren og få den her fyldt op -. Det var en brændevinsdunk, der lastede otte potter!	Rysz, Karl Reinholt (I36)
625	Den anden fiskerkutter "Englishman", fik som dansk navnet "Fremad". Reinholt Rüsz ejede den i flere år, men da han overtog Hadsund bedding, blev den solgt til Minus Nymand, der ellers var udlært bager, men som efter udstået læretid stak til søs, kom hjem, tog eksamen og købte skib, først som nævnt "Fremad" (der forliste), senere "Håbet". Nu nyder han sit otium her i Hadsund. Wolle Høgh's søn rejste til Norge og købte omkring århundredskiftet en topsejlsskonnert, der hed "Merkantil". Dette skib og en tomastet bramsejlsskonnert er, så vidt vides, de eneste råsejlere, der har været hjemmehørende på fjorden. Der var også en del store jagter hjemmehørende i fjordbyerne. De lastede omkring 40 tons og sejlede i paketfart, mest på København og det var en fart, der gav gode penge. Mange af skipperne var da også temmelig høje i hatten. Der fortælles, at en af dem kun brugte et sæt tøj nogle få gange hvorefter han bad en af folkene om "at smide de klude overbord" I Mariager, hvor også de fleste af cementfabrikkernes skibe var hjemskrevet, har der ikke været så få privatejede fartøjer, blandt disse kan nævnes Wilhelm og Ferdinand Rüsz, der sammen købte en svensk galease, der hed "Delfin", den sejler for øvrigt endnu skønt den vel nærmer sig de hundrede år. Nogen tid efter at de havde købt den, savede de den midt over og øgede den et stykke midt i, hvorved lasteevnen forøgedes fra 70 til 105 tons. Denne ombygning udførte de til dels selv på broderen Reinholt Rüsz's bedding i Hadsund, men nogle få år efter skiltes de, da det ene skib kun dårligt kunne føde to familier. Wilhelm grundlagde nærmest et skipper dynasti, idet både hans sønner, en svigersøn, en sønnesøn og en søstersøn alle blev skippere. De to gamle Rüsz'er var et par kraftkarle, således fortæller brovagten på Hadsund broen, at når jollen (der i søen havde sin plads på storlugen) skulle sættes i vandet, blev der ikke rigget taljer til de tog blot fat i hver sin ende af den og smed den over bord. Deres lune kom bl.a. til udtryk ved, at de under passage af broen satte hunden, der hed "Kokkemand", til rors, udstyret med Wilhelms briller og Ferdinands pibe ! Peter Holm var i mange år havnefoged i Mariager, men havde som yngre haft en jagt, en såkaldt toldkrydser, der hed "Agnes". Den var en fin sejler, som alle krydsjagter af denne type. De var jo først og fremmest bygget til hurtig sejlads med fine undervandslinier og en overvægt af sejl i forhold til andre skibe. Holm erhvervede senere en såkaldt evert, en skibstype, der i nogen grad mindede om en kuf, idet den af hensyn til afdrift var udstyret med sidesværd. Cementfabrikkerne, altså Cimbria, Kongsdal og Dania, ejede flere skibe. Som de første huskes "Sigrid", en forhenværende hvidmalet grønlandsskonnert. Den gik udelukkende i fart på Norge med cement. Skipperen hed Jens Andersen. Han fik senere en damper, "Vejle", at føre. Deres mindste skib var jagten "Svend", en gammel toldkrydser. Den førtes i mange år af en af fjordens mærkeligste skikkelser, kaldet "Stille Jensen". Han var en noget sky natur og sejlede helst alene, men kom man ham helt ind på livet, var han en hyggelig og omgængelig mand, der med lune kunne fortælle om sine ensomme sejladser over Kattegat, hvilket ofte betød en rorstørn på l5-20 timer i et stræk. Hans udproviantering til en sådan rejse bestod i reglen af cigarer, tobak og chokolade, da det ikke var muligt at komme til at lave varm mad. Han var en dygtig sømand, og da "Svend" var en ligeså fremragende sejler, var det ikke få bedrifter, de to udførte sammen. Han fortalte engang, at han en nat i hård kuling mistede roret midt i Kattegat, men formåede alligevel at manøvrere "Svend" ind i Anholt havn, bare ved hjælp af sejlene. Han sluttede sin beretning med at sige: - Da "mig" kom ind i havnen, kom en fisker hen og gav mig tre store rødspætter, af mit rederi fik "mig" et guldur, men "mig" var nu mest glad for rødspætterne, for dem trængte "mig" mest til -! Ordet jeg brugte Jensen aldrig, i det hele taget var hans sprog noget barnligt og kort, ofte udtalte han kun en del af et ord. Når han udprovianterede bad han om "bak" og "lader". Han fik senere sit eget skib, en lille galease, som han selv lod bygge. Den hed "Fremad" og om bord i den fandt man ham en morgen død. Hans død foregik lige så stille og ubemærket som hele hans færd gennem livet. Kaptajn Meier, om hvem der endnu går sære frasagn, var Stille Jensens diametrale modsætning. Hans færden på hav og land foregik absolut ikke i stilhed og ubemærkethed. Han var rent ud sagt en gudsforgående krop, en gruelig børste. Hans første skib som skipper var, så vidt vides, cementfabrikkernes jagt "Napoleon". Med denne jagt kom han engang ind til Helsingør, efter en døds sejlads over Kattegat. Skibsdrengen stod surret fast til masten, frosset ihjel, men det anfægtede ikke Meiers samvittighed. Det første han sagde, da de kom i læ af molen var: - Goddag Napoleon, jeg troede denundemanemig at du var bleven væk -! Han havde ikke set dækket af skuden de sidste mange timer. Til Ferdinand Rüsz, der en overgang var med ham som skibsdreng, sagde han: - Kan din bette gris gå op til skibshandleren og få den her fyldt op -. Det var en brændevinsdunk, der lastede otte potter!	Rüsz, August Ferdinand (I38)
626	Den blinde Ane Marie Laursdatter fra Vodskov. Udlagt barnefader, førhen tjendende Jeppe Jensen i Vodskov, nu bortrejst.	Laursen, Jens (I1097)
627	Den første Lærer i Komdrup Skole blev Morten Christensen, kaldet Morten Skoleholder, han var født 1772 og han var ogsaa Kirkesanger. Han var gift 2 Gange, første Gang med Inger Andreasdatter, som døde den 9. Januar 1820 i Barselsseng uforløst, med sit trettende Barn, hun var da 38 Aar gl. Hans anden Kone, med hvem han blev gift den 1. December 1820, blev Ane Nielsdatter fra Komdrup. Morten Christensen var da 48 Aar, og Ane Nielsdatter var 34. I sit andet Ægteskab havde Morten Christensen 2 Børn, som begge døde, da de var ca. 7 Md. gamle. Morten Christensen ansattes i det nyoprettede Embede ved Komdrup Skole 1. Pinsedag 1804, af Cecilie Bødker til Refsnæs. Hun indrettede et hus til skolehus og bolig for Skolelæreren, hvilket han og hans Efterkommere i Embedet maa nyde, bruge og beholde uden Udgifters Svarelse til mig eller Efterkommere af Refsnæs Gaard og Gods, samt det til Skolen udlagte Jord, hvilket Skoleholderen ikke alene beholder fri for Afgift, men ogsaa af hvad faaes af faldende Konge- og Kirketiender. Morten Christensen havde, inden han kom til Komdrup som Skolelærer, i ti Aar været Lærer i Egense, hvor han underviste om vinteren og arbejdede for Bønderne om Sommeren. Han var søn af Fæsteren under Høstemark, Kristen Tiesen (1726-1783) og Inger Mortensdatter. Han Farfar var Thien Pedersen, og han har formodentlig ogsaa været Fæster under Høstermark, da han boede i Egense. Slægtens økonomiske Kaar har været smaa (kirsen) Kristen Thiesens Bo opgjordes baade efter hans første og anden Hustru, men der var intet til Skifte og Deling mellem Børnene. Ved Morten Christensens Skifte efter Hustruen Inger Andreasdatter, blev Aktiverne vurderet til 77 Rdl. 5 Mark og 4 Skilling og Passiverne, der, med Undtagelse af 20 Rdl. afsat til Enkemandens egen Begravelse, var lutter Laan, opgjor til 374 Rdl. 32 Skilling, altsaa et Underskud paa næsten 300 Rdl. Det har væet et fattigt Hjem, det første i Komdrup Skole, hvor der fødtes Morten Christensen 14 Børn. Moren Christensen døde i 1838. Han havde da været Lærer i Komdrup i omtrent 38 Aar.	Christensen, Morten (I835)
628	Dend 23 juli Peder Nielsen og Else Pallesdatter nafnit Palle, blef baaren af Nør Peders Hustru i Guddum, Faddere vare Niels Nielsen, Terkild Nielsen og Lauri? Anne Jensdatter og Maren Jensdatter	Pedersen, Palle (I653)
629	Der beboede Lasgaard i Ajstrup sogn, er født omkring 1690, men ikke i Ajstrup sogn, hvor hans død i øvrigt forgæves er søgt. Han blev gift første gang 1722 i Ajstrup med Bodil Hansdatter, og efter hendes død giftede han sig med Ane Decideriusdatter, med hvem han i 1728 fik datteren Bodil og omkring 1735 sønnen Deciderius Madsen, der fra ca. 1760 boede i Ø. Hebbelstrup i Hallund sogn, hvor han døde 1802 som en meget velhavende mand. Ca. 1738 indgik Mads Christensen sit tredie ægteskab. Mads Christensens herkomst kendes ikke med sikkerhed, men det må anses for særdeles sandsynligt, at han var søn af den i matriklen 1688 nævnte fæster af Lasgaard, Christen Sørensen.	Christensen, Mads (I1186)
630	Der boede i Nr. Halne, Biersted sogn, hvor han må antages at have været gårdfæster. Jep Nielsen nævnes den 3. oktober 1734 som fadder ved Jens Nielsen (antagelig en broder) og Anne Baggesdatters datter Karens dåb i Vadum.	Nielsen, Jep (I1222)
631	Der også figurerer med navnet Søren Christensen, og som beboede Vestberg i Sulsted, er født ca. 1644, og han døde 1710 i Vestberg og blev begravet den 2. marts. Hans moder var antagelig den Maren Terkelsdatter i Vestberg, der døde her i 1704, 85 år gammel. Søren Jensen var gift med Anne Thomasdatter, der imidlertid i 1685 ved sønnen Thomas dåb kaldes for Maren Thomasdatter. Hun ses i øvrigt at være blevet begravet den 2. februar 1721, 66 år gammel. Af børn efter Søren Jensen kendes Christen, født 1681, Peder født 1683, Thomas født 1685, Michel født 1689, Jens født 1692, og Niels født 1696.	Jensen, Søren (I1235)
632	Der var fæster af en ejendom i Nr. Halne, Biersted sogn, som hørte under Vang Gods.	Nielsen, Mads (I1220)
633	Der var fæster af Krongaarden Striben i V. Hassing sogn. I 1584 mødte kronbonden Simon Mortensen af Striben sammen med andre ansete mænd op på Viborg Landsting for på Kær-Herreds vegne at hylde Kong Christian IV. I 1593 oplyses det, at Simon Mortensens årlige landgildeydelser til kronen var på 3 pund smør. I Himmerland-Kjær Herreders årbog har Kr. Værnfelt behandlet gården Stribens historie, og heri oplyser han, at han er af den formening, at Simon Mortensen må have været af slægten Kjærulf.	Mortensen, Simon (I1177)
634	Die. Viridium blev Søren Erichsens barn af Stenderup begraven 2 aar mindre 4 uger	Sørensdatter, Kirsten (I1975)
635	Dom 1. Advent: Blev Hans Hansen i Mou, og Johanne Mourits Datter trolovede og vi underskrevne var Deres forlovere. Peder Jensen og Christen Rasmussen	Familie: Hans Hansen / Johanne Mouritsdatter (F676)
636	Dom 10. p. Trin. blev Jens Mortensens og Johanne Marie Willads Datters Barn af Mou døbt og kaldet Ane. Ane Mortensdatter i Scellet bar det. Faddere: Niels Mortensen, Mads Mortensen, Søren Mortensen og Maren Mortensdatter	Jensdatter, Ane (I2410)
637	Dom 22. p. Trin: blev Søren Erichsens Barn af Stenderup, navnl. Hans Christian, begraven æt. 4 aar, 3 mdr.	Sørensen, Hans Christian (I1976)
638	Dom 23 p. Trinit. Jens Mortensen og Johanne Villads D. af Mou. Ane Sørrens Datter af Stebech baar det. Faddere: Mads Mortensen, Niels Motrensen, Knud Pedersen, Inger Mortens D.	Jensdatter, Kiersten (I2411)
639	Dom 4. Epiph: Morten Andersens barn af Stebech - Laurids 4 1/2 aar gl.	Mortensen, Laurids (I1103)
640	Dom Oculi blev Morten Andersen af Stebech begr. gl. 72.	Andersen, Morten (I1101)
641	Dom Reminiscere blive Jens Mortensen og Johanne Marie Willads Datter af Mou copulerede.	Familie: Jens Mortensen / Johanne Marie Villadsdatter (F678)
642	Dom. 23. Trinit. Døbt Jens Jensen og Mette Andersd. barn af Mou, nafnl. Karen. Else Andersdatter bar det. Faddere. Anders ____, Niels Jørgensen, Morten Andersen, Lene ____	Jensdatter, Karen (I2227)
643	Dom. 3.p. Epiph: blev Jens Degns Hustrue Mette Anders D. af Mou jordet gl. 67 Aar	Andersdatter, Mette (I1588)
644	Dom. Cantate blev Bertel Christensens Hustr. Else Jensdtr. Begravet af Sønderøxe, gl. 37 aar.	Jensdatter, Else (I2337)
645	Dom. Jubilate: blev Søren Erichsens barn af Stenderup navnl. Hans Christian begraven 1 aar og 2 dage	Sørensen, Hans Christian (I1974)
646	Dom. Remenisc. blev Jørgen Vestergaards Hustrue Else Anders Datter af Mou begravet 63 A 2 M 14 D.	Andersdatter, Else (I1586)
647	Dom. Reminiscere bleve Niels Mortensen af Stebech og Ane Madsdatter af Mou trolovede og lover vi under-Skrevne Morten Andersen af Stebech og Willas Christensen Af Mou at holde Sognepræsten hldr Andreas Rejersen frie for ald den tiltale heraf kand flyde samt caverer at der aldeles intet imod som striden imod HK lov og forordninger. Mou den 3. marts 1743.	Familie: Niels Mortensen / Anna Madsdatter (F371)
648	Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar	Vestergaard, Jørgen (I1587)
649	Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar	Jørgensen, Søren (I1781)
650	Dom. VIII Trinitatis. blev Anders Jørgensen begraffet i sit 25 Aar, 6 dage	Jørgensen, Anders (I2231)

Notater

Knyttet til

601

Den 30. samme sted er Henning Lau (Glau!) og Lucie Beate Kühlen fra Wangels gift.

Familie: Henning Glau / Lucia Beate Kühl (F222)

602

Den 31 maj er Niels Pedersen og Hustrue Anne Clementzdatter en datter født. Hjemmedøbt samme dag og kaldet Anne Dorthea. Daaben publiceret d. 26. juni, baaren af Jens Larsens Hustrue fra Lillevorde, medfulgte Morten Pedersens Hustrue fra ___gaarden. Faddere var Jens Rasmussens? Hustrue og Jens Romdrup, alle fra Gudum.

Nielsdatter, Anne Dorthea (I2443)

603

Den 31 Maj er Niels Pedersen Skouboe og Anne Knudsdatter en Datter født og Hjemmedøbt dagen efter. Daaben publiceret den 23. juni, baaren af Hr. Muusmands Pige Dorethe, medfulgte Maren ___ fra ___. Faddere var Anders Romdrup, Jens Rytter og Hans Laursen
alle af Gudum.

Nielsdatter, Anne (I2445)

604

Den 31 marts er Peder Pallesen og Hustru Birgithe Jensdatters 2 dage ___ udi ____ 1 Søn kaldt Peder og en Datter kaldt
Anne Kirstine. Baaren af Niels Pallesens Hustru fra Gudum
medfulgt Peder Winthers Hustru Else fra Segelflod og Jens Nørgaard
Hustru Karen fra Schibsted, medfulgte Christen Nørgaards Hustru fra Schibsted, faddere vare - Jens Pallesen, Palle Pedersen, Poul Pedersen, Jens
Huurup, Niels Larsen, Peder Christensen, alle fra Gudum

Pedersen, Peder (I649)

605

Den 31. december blev der foretaget registrering og vurdering af boet efter Mette Andersdatter. Dødsboets samlede værdier blev opgjort til 70 rigsdaler, 4 mark og 4 skilling.
Omtrent tre uger senere fandt skifteforretningen sted på Willestrup Mølle. Her blev det gjort op, at boet havde en samlet gæld på 77 rigsdaler og 2 mark, blandt andet på grund af restancer.
Da gælden oversteg værdierne, var der intet at arve for børnene. De anmodede derfor om at overdrage gården til herskabet, hvilket blev accepteret - mod at de til gengæld fik overdraget værdierne fra dødsboet.
To af arvingerne, Laurs og Anders, underskrev aftalen. Den tredje arving, Niels Jensen, nægtede dog at skrive under, da han året før havde betalt præstekorntienden og mente, at herskabet burde dække denne udgift. Da udgiften imidlertid ikke var blevet anmeldt i forbindelse med skiftet, kunne den ikke tages i betragtning.

Andersdatter, Mette (I873)

606

Den 31. december er Clas Stender, en gammel mand fra Wangels død.

Stender, Clas (I533)

607

Den 31. oktober Class Stenner og Catharina Hass fra Wangels

Familie: Clas Stender / Catharina Hass (F117)

608

Den 4 juni blev Palle Pedersens Liden Søn Peder af Kielgaard begravet,
6 1/2 aar.

Pallesen, Peder (I936)

609

Den 4. december det Herrens år blev den gamle Henning Glau, en indsidder i Gramendorf begravet her i sin alders 79.tyvende år. Han har levet 11 år i enkemandsstand og 34 år i ægtestand, og har deri frembragt 5 børn, deraf er 3 døtre og 1 søn endnu levende.

Glau, Henning (I523)

610

Den 4. maj Detlev Ratzborg med Ann Malen Jappen, Güldenstein.

Familie: Detlev Ratzborg / Anna Magdalen Jappen (F115)

611

Den 4. oktober Jürgen Ludwig Buk med Id Luci Rieken, Güldenstein.

Familie: Jürgen Ludewig Bock / Ida Lucia Rick (F195)

612

Den 4. september er skolemester Speets frue fra Wangels begravet.

Kühl, Anna Dorothea (I518)

613

Den 5. marts blev Niels Clemmensens Enke begravet, 75 Aar

Knudsdatter, Anne (I2216)

614

Den 5. november er Hans Hass og Lucie Graderts fra Wangels gift. Selv samme har på grund af deres synd (2 førægteskabelige børn) bedt om overbærenhed/undskyldning overfor den offentlige menighed.

Familie: Hans Hass / Lucie Gradert (F214)

615

Den 6. okt. ægteviede Jens Jensen og Kirsten Lauridsdatter, begge af Rold Sogn

Familie: Jens Jensen / Kirsten Lauridsdatter (F823)

616

Den 7. maj 1763 blev der afholdt skifte efter Niels Christensen, der antagelig har fået navnet Rytter, fordi han har aftjent værnepligt ved Rytteriet. I skiftet efter ham nævnes han med tilnavnet Sadelmager, hvilket antagelig har været hans bestilling, samtidig med at han var fæster af en mindre ejendom. Ved sin død efterlod han sig enken samt børnene Dorthe 7 ½ år, Anne 5 ¼ år, Christen 3 år og Niels 30 dage gammel. Som lavværge antog enken sin fader, medens Niels Ovesen af Vadum blev udpeget som formynder for børnene, og da han ikke var nært beslægtet med dem, blev der desuden udpeget en tilsynsværge, nemlig farbroder Christen Christensen.
Af værdier i boet kan nævnes et egetræsskrin med lås og nøgle, en gammel fyrretræs-vugge, en jernkakkelovn, en kobbergruekedel, et bistade, en beslagen vogn og en besætning bestående af to heste, tre køer, en ungstud, fire åringsstude, to svin, to gæs og en gase. Det var imidlertid en del gæld i boet. Christen Christensen i Ø. Halne fordrede 20 rdr., Bagge Nielsen, enkens broder, på Knepholt havde 10 rdr. til gode, Bent Nielsen, der tjente på Birkomgaard, fordrede 20 rdr., som var restbeløbet af de 26 rdr., som han havde lånt afdøde i sommeren 1761, Søren Nielsen, der var ladefoged på Rødslet, gjorde krav på 5 rdr., og desuden skyldte afdøde 5 skpr. byg i korntiende. Afdødes broder Christen krævede 6 dukater eller 12 rdr., som han havde givet sin afdøde broder i forvaring den foregående sommer, da han selv som rytter i Kongelig tjeneste var blevet kommanderet til Holsten. Herudover oplyste enken, at hun til livsfornødenheder for sig og børnene havde indkøbt 1 ½ tdr. rug til 5 rdr. og 2 skpr. malt til 3 mk., hvilket beløb ikke var betalt. Til slut fremlagdes en regning på afdødes begravelse lydende på en ligkiste, 2 rdr. 2 mk., til provsten for en lig-prædiken, 2 rdr., til degnen for sang og tjeneste, 4 mk., for graven at kaste, 1 mk. 8 skill., for mad og drikke til følget og til de som bar liget, 3 rdr. 5 mk. Selve gårdens bygninger bestod af 12 bindinger i ret god stand, men alligevel krævede herskabet et mindre beløb til diverse udbedringer, således at passiverne i alt androg 137 rdr., medens boets aktiver blot var på 71 rdr. Boet blev derfor erklæret insolvent, således at der intet kunne blive til deling arvingerne imellem.

Rytter, Niels Christensen (I1223)

617

Den 8. maj Class Stender, en gammel mand fra Wangels

Stender, Clas (I325)

618

Den 9 marti blef Peder Nielsen begravet gl. 76 Aar

Nielsen, Peder (I2279)

619

Den 9 marts blev Peder Pallesens Hustru begr. Aar 39,5
Samme dag hendes dødfødte søn begravet

Nielsdatter, Kirsten (I2296)

620

Den 9. juli er Margrete Horns, Claes og Elsche Horns i Wangels, lille datter døbt. Dåbsvidner var Gretje Hassen, Trinke Albrechts og Sivert Gradert.

Horn, Margaretha Catharina (I313)

621

Den 9. oktober 1761 lader Hanss Gammerats bondefoged i Grammdorf og Elsch Margareta Benennen deres lille datter døbe. Faddere var 1)Elsch Margareta Schleis hustru til Johann Schleis, indsidder i Grammdorf. 2)Lucia Margareta Milcks yngste datter af af Class Milcks bonde i Grammdorf 3) Class Fredrich Poller husmand i Grammdorf stedsøn til Hans Detlev Graderts i Grammdorf.

Kammrad, Elsabe Margaretha (I324)

622

Den 9. Septbr: Maren Mouridsdatter publice absolveriet i Rostrup Kircke og udlagde en karl ved Nafn Knud Christensøn tiendis ved Ofvebroe

Mouridsdatter, Maren (I1577)

623

Den 9. September Hans Søndergaard et pige Barn til Daaben Anne frembaaren af sin Moders Søster i Arden.

Hansdatter, Anne (I879)

624

Den anden fiskerkutter "Englishman", fik som dansk navnet "Fremad". Reinholt Rüsz ejede den i flere år, men da han overtog Hadsund bedding, blev den solgt til Minus Nymand, der ellers var udlært bager, men som efter udstået læretid stak til søs, kom hjem, tog eksamen og købte skib, først som nævnt "Fremad" (der forliste), senere "Håbet". Nu nyder han sit otium her i Hadsund.
Wolle Høgh's søn rejste til Norge og købte omkring århundredskiftet en topsejlsskonnert, der hed "Merkantil". Dette skib og en tomastet bramsejlsskonnert er, så vidt vides, de eneste råsejlere, der har været hjemmehørende på fjorden. Der var også en del store jagter hjemmehørende i fjordbyerne. De lastede omkring 40 tons og sejlede i paketfart, mest på København og det var en fart, der gav gode penge. Mange af skipperne var da også temmelig høje i hatten.
Der fortælles, at en af dem kun brugte et sæt tøj nogle få gange hvorefter han bad en af folkene om "at smide de klude overbord"
I Mariager, hvor også de fleste af cementfabrikkernes skibe var hjemskrevet, har der ikke været så få privatejede fartøjer, blandt disse kan nævnes Wilhelm og Ferdinand Rüsz, der sammen købte en svensk galease, der hed "Delfin", den sejler for øvrigt endnu skønt den vel nærmer sig de hundrede år. Nogen tid efter at de havde købt den, savede de den midt over og øgede den et stykke midt i, hvorved lasteevnen forøgedes fra 70 til 105 tons. Denne ombygning udførte de til dels selv på broderen Reinholt Rüsz's bedding i Hadsund, men nogle få år efter skiltes de, da det ene skib kun dårligt kunne føde to familier. Wilhelm grundlagde nærmest et skipper dynasti, idet både hans sønner, en svigersøn, en sønnesøn og en søstersøn alle blev skippere.
De to gamle Rüsz'er var et par kraftkarle, således fortæller brovagten på Hadsund broen, at når jollen (der i søen havde sin plads på storlugen) skulle sættes i vandet, blev der ikke rigget taljer til de tog blot fat i hver sin ende af den og smed den over bord. Deres lune kom bl.a. til udtryk ved, at de under passage af broen satte hunden, der hed "Kokkemand", til rors, udstyret med Wilhelms briller og Ferdinands pibe !
Peter Holm var i mange år havnefoged i Mariager, men havde som yngre haft en jagt, en såkaldt toldkrydser, der hed "Agnes". Den var en fin sejler, som alle krydsjagter af denne type. De var jo først og fremmest bygget til hurtig sejlads med fine undervandslinier og en overvægt af sejl i forhold til andre skibe. Holm erhvervede senere en såkaldt evert, en skibstype, der i nogen grad mindede om en kuf, idet den af hensyn til afdrift var udstyret med sidesværd.
Cementfabrikkerne, altså Cimbria, Kongsdal og Dania, ejede flere skibe. Som de første huskes "Sigrid", en forhenværende hvidmalet grønlandsskonnert. Den gik udelukkende i fart på Norge med cement. Skipperen hed Jens Andersen. Han fik senere en damper, "Vejle", at føre. Deres mindste skib var jagten "Svend", en gammel toldkrydser. Den førtes i mange år af en af fjordens mærkeligste skikkelser, kaldet "Stille Jensen". Han var en noget sky natur og sejlede helst alene, men kom man ham helt ind på livet, var han en hyggelig og omgængelig mand, der med lune kunne fortælle om sine ensomme sejladser over Kattegat, hvilket ofte betød en rorstørn på l5-20 timer i et stræk. Hans udproviantering til en sådan rejse bestod i reglen af cigarer, tobak og chokolade, da det ikke var muligt at komme til at lave varm mad. Han var en dygtig sømand, og da "Svend" var en ligeså fremragende sejler, var det ikke få bedrifter, de to udførte sammen. Han fortalte engang, at han en nat i hård kuling mistede roret midt i Kattegat, men formåede alligevel at manøvrere "Svend" ind i Anholt havn, bare ved hjælp af sejlene. Han sluttede sin beretning med at sige: - Da "mig" kom ind i havnen, kom en fisker hen og gav mig tre store rødspætter, af mit rederi fik "mig" et guldur, men "mig" var nu mest glad for rødspætterne, for dem trængte "mig" mest til -! Ordet jeg brugte Jensen aldrig, i det hele taget var hans sprog noget barnligt og kort, ofte udtalte han kun en del af et ord. Når han udprovianterede bad han om "bak" og "lader". Han fik senere sit eget skib, en lille galease, som han selv lod bygge. Den hed "Fremad" og om bord i den fandt man ham en morgen død. Hans død foregik lige så stille og ubemærket som hele hans færd gennem livet.
Kaptajn Meier, om hvem der endnu går sære frasagn, var Stille Jensens diametrale modsætning. Hans færden på hav og land foregik absolut ikke i stilhed og ubemærkethed. Han var rent ud sagt en gudsforgående krop, en gruelig børste. Hans første skib som skipper var, så vidt vides, cementfabrikkernes jagt "Napoleon". Med denne jagt kom han engang ind til Helsingør, efter en døds sejlads over Kattegat. Skibsdrengen stod surret fast til masten, frosset ihjel, men det anfægtede ikke Meiers samvittighed. Det første han sagde, da de kom i læ af molen var: - Goddag Napoleon, jeg troede denundemanemig at du var bleven væk -! Han havde ikke set dækket af skuden de sidste mange timer.
Til Ferdinand Rüsz, der en overgang var med ham som skibsdreng, sagde han: - Kan din bette gris gå op til skibshandleren og få den her fyldt op -. Det var en brændevinsdunk, der lastede otte potter!

Rysz, Karl Reinholt (I36)

625

Rüsz, August Ferdinand (I38)

626

Den blinde Ane Marie Laursdatter fra Vodskov. Udlagt barnefader, førhen tjendende Jeppe Jensen i Vodskov, nu bortrejst.

Laursen, Jens (I1097)

627

Den første Lærer i Komdrup Skole blev Morten Christensen, kaldet Morten Skoleholder, han var født 1772 og han var ogsaa Kirkesanger. Han var gift 2 Gange, første Gang med Inger Andreasdatter, som døde den 9. Januar 1820 i Barselsseng uforløst, med sit trettende Barn, hun var da 38 Aar gl.
Hans anden Kone, med hvem han blev gift den 1. December 1820, blev Ane Nielsdatter fra Komdrup. Morten Christensen var da 48 Aar, og Ane Nielsdatter var 34. I sit andet Ægteskab havde Morten Christensen 2 Børn, som begge døde, da de var ca. 7 Md. gamle.

Morten Christensen ansattes i det nyoprettede Embede ved Komdrup Skole 1. Pinsedag 1804, af Cecilie Bødker til Refsnæs. Hun indrettede et hus til skolehus og bolig for Skolelæreren, hvilket han og hans Efterkommere i Embedet maa nyde, bruge og beholde uden Udgifters Svarelse til mig eller Efterkommere af Refsnæs Gaard og Gods, samt det til Skolen udlagte Jord, hvilket Skoleholderen ikke alene beholder fri for Afgift, men ogsaa af hvad faaes af faldende Konge- og Kirketiender.

Morten Christensen havde, inden han kom til Komdrup som Skolelærer, i ti Aar været Lærer i Egense, hvor han underviste om vinteren og arbejdede for Bønderne om Sommeren.

Han var søn af Fæsteren under Høstemark, Kristen Tiesen (1726-1783) og Inger Mortensdatter. Han Farfar var Thien Pedersen, og han har formodentlig ogsaa været Fæster under Høstermark, da han boede i Egense.

Slægtens økonomiske Kaar har været smaa (kirsen) Kristen Thiesens Bo opgjordes baade efter hans første og anden Hustru, men der var intet til Skifte og Deling mellem Børnene.
Ved Morten Christensens Skifte efter Hustruen Inger Andreasdatter, blev Aktiverne vurderet til 77 Rdl. 5 Mark og 4 Skilling og Passiverne, der, med Undtagelse af 20 Rdl. afsat til Enkemandens egen Begravelse, var lutter Laan, opgjor til 374 Rdl. 32 Skilling, altsaa et Underskud paa næsten 300 Rdl.
Det har væet et fattigt Hjem, det første i Komdrup Skole, hvor der fødtes Morten Christensen 14 Børn.
Moren Christensen døde i 1838. Han havde da været Lærer i Komdrup i omtrent 38 Aar.

Christensen, Morten (I835)

628

Dend 23 juli Peder Nielsen og Else Pallesdatter nafnit Palle, blef baaren af Nør Peders Hustru i Guddum, Faddere vare Niels Nielsen, Terkild Nielsen og Lauri? Anne Jensdatter og Maren Jensdatter

Pedersen, Palle (I653)

629

Der beboede Lasgaard i Ajstrup sogn, er født omkring 1690, men ikke i Ajstrup sogn, hvor hans død i øvrigt forgæves er søgt.

Han blev gift første gang 1722 i Ajstrup med Bodil Hansdatter, og efter hendes død giftede han sig med Ane Decideriusdatter, med hvem han i 1728 fik datteren Bodil og omkring 1735 sønnen Deciderius Madsen, der fra ca. 1760 boede i Ø. Hebbelstrup i Hallund sogn, hvor han døde 1802 som en meget velhavende mand.

Ca. 1738 indgik Mads Christensen sit tredie ægteskab.

Mads Christensens herkomst kendes ikke med sikkerhed, men det må anses for særdeles sandsynligt, at han var søn af den i matriklen 1688 nævnte fæster af Lasgaard, Christen Sørensen.

Christensen, Mads (I1186)

630

Der boede i Nr. Halne, Biersted sogn, hvor han må antages at have været gårdfæster.

Jep Nielsen nævnes den 3. oktober 1734 som fadder ved Jens Nielsen (antagelig en broder) og Anne Baggesdatters datter Karens dåb i Vadum.

Nielsen, Jep (I1222)

631

Der også figurerer med navnet Søren Christensen, og som beboede Vestberg i Sulsted, er født ca. 1644, og han døde 1710 i Vestberg og blev begravet den 2. marts. Hans moder var antagelig den Maren Terkelsdatter i Vestberg, der døde her i 1704, 85 år gammel.
Søren Jensen var gift med Anne Thomasdatter, der imidlertid i 1685 ved sønnen Thomas dåb kaldes for Maren Thomasdatter. Hun ses i øvrigt at være blevet begravet den 2. februar 1721, 66 år gammel.
Af børn efter Søren Jensen kendes Christen, født 1681, Peder født 1683, Thomas født 1685, Michel født 1689, Jens født 1692, og Niels født 1696.

Jensen, Søren (I1235)

632

Der var fæster af en ejendom i Nr. Halne, Biersted sogn, som hørte under Vang Gods.

Nielsen, Mads (I1220)

633

Der var fæster af Krongaarden Striben i V. Hassing sogn.
I 1584 mødte kronbonden Simon Mortensen af Striben sammen med andre ansete mænd op på Viborg Landsting for på Kær-Herreds vegne at hylde Kong Christian IV.

I 1593 oplyses det, at Simon Mortensens årlige landgildeydelser til kronen var på 3 pund smør.

I Himmerland-Kjær Herreders årbog har Kr. Værnfelt behandlet gården Stribens historie, og heri oplyser han, at han er af den formening, at Simon Mortensen må have været af slægten Kjærulf.

Mortensen, Simon (I1177)

634

Die. Viridium blev Søren Erichsens barn af Stenderup begraven 2 aar mindre 4 uger

Sørensdatter, Kirsten (I1975)

635

Dom 1. Advent: Blev Hans Hansen i Mou, og Johanne Mourits Datter trolovede og vi underskrevne var Deres forlovere.
Peder Jensen og Christen Rasmussen

Familie: Hans Hansen / Johanne Mouritsdatter (F676)

636

Dom 10. p. Trin. blev Jens Mortensens og Johanne Marie Willads Datters Barn af Mou døbt og kaldet Ane. Ane Mortensdatter i Scellet bar det. Faddere: Niels Mortensen, Mads Mortensen, Søren Mortensen og Maren Mortensdatter

Jensdatter, Ane (I2410)

637

Dom 22. p. Trin: blev Søren Erichsens Barn af Stenderup, navnl. Hans Christian, begraven æt. 4 aar, 3 mdr.

Sørensen, Hans Christian (I1976)

638

Dom 23 p. Trinit. Jens Mortensen og Johanne Villads D. af Mou.
Ane Sørrens Datter af Stebech baar det. Faddere: Mads Mortensen, Niels Motrensen, Knud Pedersen, Inger Mortens D.

Jensdatter, Kiersten (I2411)

639

Dom 4. Epiph: Morten Andersens barn af Stebech - Laurids 4 1/2 aar gl.

Mortensen, Laurids (I1103)

640

Dom Oculi blev Morten Andersen af Stebech begr. gl. 72.

Andersen, Morten (I1101)

641

Dom Reminiscere blive Jens Mortensen og Johanne Marie Willads Datter af Mou copulerede.

Familie: Jens Mortensen / Johanne Marie Villadsdatter (F678)

642

Dom. 23. Trinit. Døbt Jens Jensen og Mette Andersd. barn af Mou, nafnl. Karen. Else Andersdatter bar det. Faddere. Anders ____, Niels Jørgensen, Morten Andersen, Lene ____

Jensdatter, Karen (I2227)

643

Dom. 3.p. Epiph: blev Jens Degns Hustrue Mette Anders D. af Mou jordet gl. 67 Aar

Andersdatter, Mette (I1588)

644

Dom. Cantate blev Bertel Christensens Hustr. Else Jensdtr. Begravet
af Sønderøxe, gl. 37 aar.

Jensdatter, Else (I2337)

645

Dom. Jubilate: blev Søren Erichsens barn af Stenderup navnl. Hans Christian begraven 1 aar og 2 dage

Sørensen, Hans Christian (I1974)

646

Dom. Remenisc. blev Jørgen Vestergaards Hustrue Else Anders Datter af Mou begravet 63 A 2 M 14 D.

Andersdatter, Else (I1586)

647

Dom. Reminiscere bleve Niels Mortensen af Stebech og Ane Madsdatter af Mou trolovede og lover vi under-Skrevne Morten Andersen af Stebech og Willas Christensen Af Mou at holde Sognepræsten hldr Andreas Rejersen frie for ald den tiltale heraf kand flyde samt caverer at der aldeles intet imod som striden imod HK lov og forordninger. Mou den 3. marts 1743.

Familie: Niels Mortensen / Anna Madsdatter (F371)

648

Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar

Vestergaard, Jørgen (I1587)

649

Dom. Sexagesima blev Jørgen Vestergaard af Mou begravet gl. 81 Aar

Jørgensen, Søren (I1781)

650

Dom. VIII Trinitatis. blev Anders Jørgensen begraffet i sit 25 Aar, 6 dage

Jørgensen, Anders (I2231)

Min hjemmeside

Jeg oprettede denne hjemmeside for at dele min hobby med familien, og jeg håber, at andre også vil finde glæde ved den. Siden og indholdet er stadig under udvikling, så jeg opfordrer jer til at kontakte mig, hvis I har tilføjelser eller rettelser

Notater

Shortcuts

Kontakt os

Min hjemmeside